Løsningerne findes

demokratiet,
det sociale,
miljøet og
kulturen,

og vi ser dem som hinandens afledning og forfaldet som gensidigt betinget. I øjeblikket behandles de hver for sig, med det resultat, at problemerne, antallet af magtesløse problemløsere og udgifterne i forbindelse med problemernes håndtering vokser. Drivkraften bag dette amokløb er økonomien, opsplitningen og professionaliseringen af samfundslivets mest intime hjørner.

Problemerne hænger sammen
- det gør løsningerne også
Problemernes betingethed må vendes, så de bliver hinandens løsning. Den proces starter ikke et enkelt sted, men der er et enkelt sted, hvor det er til at få fat: teknologien. Vi vil en teknologiudvikling, som skåner miljø og ressourcer, som muliggør eller kalder på et meningsfuldt demokrati og som genforankrer kulturen i hverdagslivet. Som skaber plads og behov for alle. Overfor en sådan målsætning kommer al ekspertise til kort og udviklingen i vejen. Her rækker kun amatørisme og alle tiders mest tumpede styreform: folkestyret.

Tumpernes manifest
Tumper er ikke kloge nok til at redde verden, derfor risikerer de heller ikke at ødelægge den. De har ingen manifeste løsninger, derfor er det ret tumpet at udsende et manifest.
Det sker hermed.

Tumperne ved at der skal godt humør til at bære megen smerte. For det er jo ret smerteligt at menneskene nu er ved at blive så kloge, at de kunne undvære hovedet og ihvertfald ikke kan se udover deres egen næsetip.

Tumperne falder hele tiden over verden som den er, derfor glemmer de den heller aldrig. De bliver hele tiden mindet om andet end dem selv. De har ikke andet at gøre end at elske verden og naturen som den er.
Det kunne være redningen.

Hvem er de så de tumper
Det er ikke sådan at sige, men der er eksempler.
Til alle tider har tumper på alle niveauer udviklet, knoklet og fundet på. Ikke eksperter med laboratorier og pension. Men folk, som satsede deres udkomme for at løse problemerne for os andre og fremtiden. Problemer, skabt af andre, for at erhverve penge, magt og ære.

De århusianske skraldemænd gav gennem en praksis, som var lige så konkret som politikken er beskidt, anvisning på, hvordan en begrænset arbejdsmængde fordeles på en ‘for stor’ arbejdsstyrke. Man deler ! Der er en vidunderlig dobbelttydighed i, at det håndelag for løsning af vores største sociale problem, udstødningen, blev kaldt ‘skraldemandsmodellen’. Skabt af skraldemænd og anbragt på historiens skraldespand af eksperter og politikere i fællesskab. Det var en for stor udfordring for de kloge: at dele!

Da verdens største (T)vindmølle i sin tid søgte et mindre beløb til et måleprogram, begrundede de kloge i Energiministeriet afslaget med, at man ikke skønnede, at vindkraft ville få nogen betydning i Danmark. I dag er vindmøller Danmarks tredje største eksportartikel, det blæser stadig - og de eksperter er ikke fyret. Til gengæld er kraftværkernes fortsatte fyring med olie og kul vokset til et problem, som truer hele kloden.
Så meget for de kloge!

Årtier før de første pesticider var konstateret i grundvandet, hvor de ifølge alle kloge og magtfulde aldrig ville komme, gik økologiske landmænd i gang med at (gen)udvikle produktionsformer, som gav mindre indtjening, men som kunne løse nogle af de problemer, som politik og pengeverdenen påførte fremtidens levevilkår. Mange knækkede halsen på det. Som sande tumper blev de gjort til grin.

I dag er de den hurtigst voksende fødevaresektor, pesticiderne ér konstateret i grundvandet, og allergierne vokser.
Så meget for de kloge!
Alligevel yder samfundet fortsat støtte til den fortsatte forgiftning og kræver overpris for produkter, som ikke ødelægger natur og mennesker.

For over 100 år siden gik bønder ud over hele landet igang med at fyre alt, der bare lugtede af management. Der skulle etableres andelsmejerier og højskoler. De gjorde det som sande tumper midt i en global landbrugskrise med faldende priser. Da de siden fik tilbud om støtte fra staten, sagde de nej tak. Kort efter indførte de parlamentarismen.
Hvor tumpet har man lov at være ?

I hele den proces har det statslige liv svigtet totalt, og måske tak for det, for nu står vi med et gratis tilbud:
teknologierne er der i vid udstrækning, strategierne er der i endnu højere udstrækning,organisationsformerne kender vi og har navn på, målet er ganske klart,
- men staten er al al for stærk og folkestyret alt alt for svagt.